Juicing.dk er en blog om juicing af frugt og grønt. Hjemmelavet juice tilbyder et hav af fordele, som alle kan nyde godt af – både mænd, kvinder, børn, unge, ældre, osv. Alle kan desuden begynde på juicing. Det kræver blot en juicer og en omgang frugt/grøntsager.

Mit navn er Jacob og jeg har været tilhænger af juicing i omkring to år. Jeg forsøger så vidt muligt at lave en friskpresset juice hver dag, når ellers jeg er hjemme. I dagligdagen arbejder jeg med min enkeltmandsvirksomhed, men at rejse er min store hobby,
Om end mange guruer påstår det, så er juicing ingen mirakelkur. Det er egentlig ikke ret meget andet end en god og nem måde at optage vitaminer og mineraler fra grøntsager på. Det er de færreste, der indtager 10 stk frugt og grønt om dagen, men juicing gør det nemt. Og da du sikkert allerede ved hvor sunde grøntsager er, må det dog være argument nok for at begynde at juice. Jeg har ikke tænkt mig at lade som om, at juicing kan gøre alt – jeg vil i stedet forsøge at holde emnet nede på jorden og komme ind på nogle af de almindelige fordele, som juicing giver. Fordele som jeg både har oplevet på egen krop, men også fordele som jeg har researchet mig frem til som følge af denne interesse.
Det kan ikke afvises, at der med tiden vil komme mere indhold op end om juicing alene. “Juicing.dk” afslører godt nok, at fokuspunktet er juicing – hvilket det altid vil være – men det betyder ikke, at artikler om blending af smoothies og andre ting ikke vil optræde. For det vil det bestemt!
Ellers håber jeg, at du nyder bloggen her og eventuelt bruger nogle af opskrifterne selv. Der er masser af viden om frugt og grønt her på siden, så det kan du passende udnytte. Hvis det viser sig, at du har endnu mere viden om juicing end jeg selv har, så kommenter gerne med forslag, forbedringer og lignende. Det vil mange med sikkerhed synes om!
Udover at finde information om juicing her på siden, så kan du også hente inspiration til fitness på Superform.dk. Det er en anden side, som jeg er inde over med flere artikler.
Juicing.dk ejes og drives af:
JMJ Online (CVR: 37237280)