• Gå direkte til primær navigation
  • Gå direkte til indhold

Juicing.dk

Alt om juice, opskrifter, juicekur, frugt og grønt

  • Forside
  • Opskrifter
  • Om
  • Konsultation
  • Privatlivspolitik

Så meget grønt skal der i din juice

Skriv kommentar

Det siges ofte, at vi bør fokusere mest på grøntsager, og mindre på frugt. Simpelthen fordi sukkerindholdet normalt er højere i frugt end det er i grøntsager. Begge kan dog have et højt indhold af gode ting, som eksempelvis vitaminer og mineraler. Derfor er det bedst, når vi kombinerer frugt og grønt, men lad os se nærmere på, hvad det rette forhold egentlig bør være.

80-20. Er det optimalt?

Et populært valg er at optimere juiceforholdet således, at den består af 80% grøntsager og 20% frugter. Af to primære årsager: At vitamin- og mineralindholdet bliver så højt som muligt, og at sukkerindholdet forbliver nogenlunde lavt.

Men det er som sagt én måde at gøre det på. Ulempen er nemlig, at man typisk går lidt på kompromis med smagen. Og smagen er trods alt en væsentlig grund til, at mange vælger at lave juice.

80-20 konceptet er dog en fin strategi, hvis målet er at drikke sunde juices hver dag, og for at optimere helbredet. Sundhedsmæssigt er det svært at slå denne kombination. Men husk på, at opskrifter er forskellige, og at det sjældent er muligt at opnå et helt præcist forhold på 80-20. Det er selvfølgelig helt fint, hvis grøntsagsindholdet nogle gange ligger på 70, da det andre gange naturligvis vil ligge højere: Måske på 90, eller til tider endda med et 100% grøntsagsindhold.

Forslaget herfra

Juicing.dk har en lidt anden approach. Mens der generelt er fine fordele ved at holde sig til at 80-20 forhold, henvender det sig ikke til alle.

Vi anbefaler i stedet, at du laver de juices som du selv kan lide, men: At du altid benytter BÅDE frugter og grøntsager. Det giver som regel den bedste rutine, da du kan lave velsmagende juices, der stadig er sunde, men du har frie hænder til at prøve de ting af, som du selv er vild med. Naturligvis med den formodning at du husker at inddrage både frugter og grøntsager, og gerne flere forskellige af slagsen.

Pointen er, at det ikke altid er smart at følge en bestemt rutine – trods at det ellers er en god én, med det perfekte eksempel i 80/20. Så er det bedre at lave de juices, du har lyst til, og på den måde holde lysten og glæden ved juicing oppe.

Ikke alle grøntsager er ens

Grøntsager er en naturlig gruppe af fødevarer, der er kategoriseret under samme navn. Men det gør dem ikke helt ens. Næringsindholdet kan være forskelligt, indholdet af sukker kan variere, og det har naturligvis også indflydelse hvordan de blander sig med hinanden.

Grønkål og spinat er gode eksempler på grøntsager, der har et gigantisk indhold af gode næringsstoffer – og samtidig holder de sig lave i sukker. De er altså rigtigt gode at bruge i juice, men naturligvis ikke som de eneste ingredienser i blandingen. Der skal mere til, og for at “lindre” den stærke grønne smag, er det nogle gange smart med nogle frugter. Det ødelægger ikke sundheden – langt fra – men gør det i stedet lettere at drikke juicen, samtidig med at du får alle de gode A-, C- og K-vitaminer med fra grøntsagerne.

Omvendt er gulerødder ret frugtlignende på nogle måder. For eksempel med smagen, der faktisk er ganske lækker, og ligeledes med det højere indhold af sukker. Desuden kan du sagtens drikke ren grøntsagsjuice, hvis du benytter ingredienser som gulerødder, rødbeder, agurker, mv.

Disse har sjældent en stærk og uoverkommelig smag. Men samtidig er det grøntsager med gigantisk næringsindhold. Gulerødder er kendte for deres beta-karoten, som omdannes til A-vitamin i kroppen. Rødbeder er godt for blodet og har masser af antioxidanter. Og så fremdeles!

Skrevet i: Grøntsager, Juicing

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright 2019 - Juicing.dk